BRUG KUN KOLDT VAND I IONISERINGSAPPARATET.
Lad vandet løbe i ca. 5 sek., inden hver tapning af vand.
Display et viser den rette pH, når der kan tappes.
Tjek at vandflowet ligger på max. 3,5 liter/minut.
Drik kun basisk vand!
Apparatet renser med syre-vand automatisk ca. 1 gang i døgnet.
Skærmen lyser rødt og bibber. Lad vandet løbe indtil apparatet er færdigt (ca. 30 sek.) . Du kan ikke gøre andet end at vente...den finder selv tilbage til det basiske vand, når den er færdig med at rense sig.
Afkalk dit PurePro apparat en gang om mdr. med ca. 2 spsk. citronsyrepulver.
Tag proppen af (på toppen af apparatet), og tag beholderen op, som sidder nede i hullet,
– den kan lige løftes op med en finger.
Fyld citronsyrepulver ned i hullet ved hjælp af en tragt. Skru proppen på igen.
Tryk derefter på den grønne knap: Neutral/ ”Purified water”.
Åbn lige så stille for vandhanen og luk, når citronsyren ses i vandet i vasken (efter ca. 3 sek.).
Bøj derefter drikkevands-studsen opad ude i enden, så vandet bliver i apparatet.
Fastgør afløbsslangen med en stor tøjklemme til drikkevands-studsen eller din vandhane. Enden af slangen skal bare være højere oppe end toppen af apparatet, så det kan stå i blød natten over. Åben evt. stille for vandet igen for at fylde apparatet helt op.
Lad det stå i minimum 2 timer eller gerne natten over.
Udskyldning af citronsyre:
Ret slangen nedad igen og tryk på ”General Cleaning” (hvis ikke apparatet selv lyser rødt som det selv plejer at gøre om morgenen) og lad vandet løbe kraftigt i ca. 30 sek.
Sæt derefter beholderen på plads, hvis du synes.
Den behøver ikke at være i. Skal kun bruges til at lave stærk syrevand, eller drikkevand med himalayasalt i.
Så er du kørende den næste måneds tid igen :-)
For at opnå ekstra mineraltilskud kan det anbefales at lave drikkevand med Himalaya salt i saltbeholderen.
Husk at tage saltbeholderen op igen, når du har tappet det vand med himalayasalt i du gerne vil ha'...den behøver ikke at sidde i...bare husk at sætte proppen på igen, ellers vælter det ud med vand!
Drik gerne 3 liter basisk vand om dagen eller mere, hvis det er muligt.
Ellers trap op efter behag. Du kan IKKE drikke for meget ioniseret vand! Jeg drikker selv 4-5 liter hver dag.
Har før drukket næsten 7 liter på en varm sommerdag....jeg havde det storartet!
Ved tapning af syrevand, skal vandflowet være ca. 1,5 l/min. max.
Lad vandet løbe i ca. 30 sek. inden tapning.
Ved den stærkeste syre, skal der tilsættes salt i saltbeholderen, og der skal trykkes på ”Super oxide”-knappen. Syren kommer her ud af restvandsslangen! VIGTIGT!
Det er godt lige at gøre salten våd, inden du sætter saltbeholderen tilbage i apparatet igen. Så er det mere effektivt, og mere sikkert, at salten gør sin virkning :-)
Det anbefales at få dit PurePro apparat til grundig rensning og eftersyn 1 gang årligt, gerne ved det årlige skift af kulfilter.